Kunst

Interview

Jeg mødes med kunstneren Torben Kaas over en kop kaffe. Rammerne er Lodskroen en våd og mørk aften i november. Jeg har sat mig for at trænge ind til mennesket bag malerierne og finde ud af, hvad det er, der driver værket og bringer kunsten frem.

Her nævnes malere som Per Kirkeby, Kurt Trampedach, Paul Cezanne, Oluf Høst og Claude Monet, som jeg går ud fra har været inspirationskilder. Torben Kaas er også en aktiv guitarist, så det er naturligt, at listen også omfatter navne som The Beatles, J.J. Cale, Bob Dylan og Rolling Stones; men hvad har Tintin, Søren Kierkegaard, buddhistiske mandalaer og Fred Astaire med sagen at gøre? Det spørger jeg ham om.

 

”Det er nogle af de emner, der igennem tiden har været oppe at vende. I en periode, så fordyber man sig i et bestemt emne, og sådan var det med Søren Kierkegaard for ikke så længe siden faktisk. Jeg ved ikke, hvordan jeg kom på det, men egentlig burde alle, når de præsenterer sig selv på en hjemmeside gøre det på en mere åben måde. Det giver et mere nuanceret billede af personen.”

 

”Det giver i al fald læseren et billede af, at du har bevæget dig ud i mange retninger og signalerer en grundlæggende nysgerrighed i forhold til livet. Af dit omfattende cv fremgår endvidere, at det ikke fra begyndelsen lå i kortene, at du skulle blive billedkunstner. Du var først godt på vej til at blive professionel fodboldspiller og sideløbende hermed var du guitarist i adskillige bands. På et tidspunkt fravælger du fodbolden, da den ikke er forenelig med en karriere inden for musikken. Kun en enkelt sætning omtaler dit kunstneriske virke: ”Ved siden af musikken har Torben siden 1990 været aktiv kunstmaler med adskillige udstillinger”. Det efterlader indtrykket af, at kunsten endnu ikke har fortrængt musikken, men at den alligevel fylder meget i dit liv. Hvordan opstod egentlig interessen for at male?”

 

”Den opstod faktisk ved, at jeg oplevede en maler inde på gågaden i Næstved fremvise sine abstrakte billeder og omtale dem i overstrømmende vendinger. Så sagde jeg til mig selv, at sådan nogle billeder kunne jeg også lave. Jeg var så heldig at komme ind på kunsthøjskolen i Holbæk, hvor jeg lærte det teoretisk grundlag. Her fik jeg også interessen for de store malere, idet vi fik som opgave at male som Picasso og alle de andre.

 

Lige for tiden fylder musikken dog alt – jeg komponerer og vi skal indspille lp. Det handler også om, hvor mange timer man har i døgnet, når der også skal være tid til at sove og til at gå på arbejde. Musik og kreativitet går godt i spænd sammen, men jeg har også indset, at man ikke kan begge dele på samme tid. Både maleriet og musikken kræver, at jeg i perioder kun fordyber mig i enten det ene eller det andet. Det er nærmest hypnotisk i de måneder, hvor det står på. Når man går i seng om aftenen er det det sidste du tænker på, og når du står op om morgenen er det det første du tænker på. Det kan være en udfordring for familien, fordi man ikke rigtig kan være til stede andre steder på samme tid. Jeg har lært, at i perioder handler det mest om musikken. Så efter en tid kommer maleriet på banen igen.

 

Jeg har altid haft mit job, så jeg har på den måde ikke været økonomisk afhængig af hverken musikken eller maleriet. Jeg har nogle gange overvejet, om jeg skulle skippe jobbet og leve som professionel musiker, men jeg er nået frem til den erkendelse, at det ikke er foreneligt med et almindeligt familieliv.”

 

”På din hjemmeside findes link til en række videoer. En af videoerne har titlen: ”En rejse i malerens univers” og viser eksempler på dine ekspressive landskabsmalerier i kraftige pangfarver. Det fremgår, at du henter inspiration i naturen og bebyggelsen i og omkring Bisserup. Farvemæssigt er dit udtryk fuld af stærke kontraster. Kan man sige, at du søger kontrasterne i dit motivvalg eller at du bevidst forstørrer kontrasterne?”

”Jeg arbejder meget med kontraster i det hele taget. Det er i kontrasterne, spændingen ligger. Der findes kontraster alle steder, hvis man går efter dem.”

 

”På din hjemmeside kan man også se en video med titlen ”Mandala”. Det fremgår, at ordet ’mandala’ er sanskrit og betyder ’cirkel’. Mandalaerne er cirkelformede diagrammer og kendes fra hinduismen og buddhismen, hvor de tjener som objekt i forbindelse med meditation. Du skriver, at dine mandalaer ikke har et religiøst udgangspunkt, og dog minder de os om, ”at vi er en del af alting og at alting er en del af os”. Det lyder som om, der alligevel er noget på spil, noget som er større end os. Din beskrivelse af dig selv rummer ord og begreber hentet fra religion og spiritualitet. Hvad er dit forhold til religion og hvordan opstod tanken om at lave mandalaer?”

 

”Mit udgangspunkt er snarere en filosofisk holdning til livet. Jeg har brugt en del tid på at finde ud af, hvad baggrunden er for mandalaer: Hvad bruger man dem til og hvordan bliver de til? Det var vigtigt, at de også gav mening for mig. Der kommer vi igen ind på kontrasterne. Selvom det er en cirkel, så er der modsætninger. Det er ikke totalt symmetriske spejlbilleder. Også a propos det hypnotiske, så er man nødt til at gå ind i en skabende proces, når billederne bliver til. Det stiller tilsvarende krav til beskueren om at finde ind til roen i billederne, for at de kan tjene som grundlag for meditation. Det handler altså ikke kun om, at det er nogle på overfladen flotte farver eller former. Jeg oplevede på nærmeste hold tilblivelsen af en original mandala lavet i farvet sand, da Nationalmuseet engang havde besøg af nogle tibetanske munke. Efter en uges arbejde blev mandalaen destrueret igen. Det er altså processen, der betyder noget, og man skal være opmærksom på det forgængelige i alting. Det kan måske lyde banalt, men det rummer en væsentlig sandhed.

 

Hvis man her skal drage en parallel til musikken, så er den også forgængelig i den forstand, at den forsvinder igen, når den sidste tone er spillet. Jeg tror, at flygtighed og proces er to vigtige begreber, når vi snakker kunst. Dybest set handler det om at finde ind til passionen og forfølge den som ledetråd i arbejdet med kunsten og i livet i det hele taget.”

”Lad det blive de sidste ord i denne omgang og tak fordi du tog dig tid til at give dette interview.”

Knud Strandby Thomsen