Info / Kontakt

Torben Kaas - Presse info


Torben Kaas ( F. 1960 )

Mail: torbenkaas@torbenkaas.dk

Tlf.: 28998200

Web: torbenkaas.dk

Facebook- Torben Kaas - Kunst

Instagram- torben.kaas.art


Jeg malede mine første billeder i sommeren 1990, hvor jeg sammen med tre venner startede kunstgruppen KARLA i Næstved. Vi var alle arbejdsløse, og mødtes om formiddagen hvor vi studerede kunstbøger,afprøvede forskellige teknikker, malede og drak en masse kaffe på den lokale café.

De følgende tre år var der fuld fokus på maleriet, hvor jeg udstillede i diverse kunstforeninger, banker, og offentlige kontorerog restauranter. I 1991 tilbragte jeg tre måneder på en kunstskole i Holbæk, med koncentreret undervisning. Både i teknik, men også i kunsthistorie, hvor jeg bl.a. fulgte Pierre Beskow. Jeg fandt, i den periode stor inspiration hos de danske malere Oluf Høst, PerKirkeby.


I 1995 flyttede jeg til København og stiftede bekendtskab med Kurt Trampedach gennem filmen ”Manden på Bjerget”, som skildrer hans kunstnerliv i Pyranæerne i Frankrig. Det blev starten på tre år med stærkt åndelige, abstrakte billeder, hvor jeg opdagede kraften af entuitive energier i meditative seancer.

Sidsti 90´erne flyttede jeg på landet og lagde maleriet lidt i baggrunden på bekostning af sangskrivning, musik og koncerter. De følgende år udgav jeg en del plader i forskellige genrer. Jeg udstillede dog stadig.


2018 blev maleriet igen det primære, og jeg malede en række billeder med motiver fra Bisserup. Billederne blev udstillet og solgt i gallerier rundt omkring i landet. Motiverne var naturalistiske og paletten bestod igen af kraftige og stærke jordfarver. Lyset var i centrum. Lyset som jeg så, og oplevede, på starndengen i Bisserup morgen og aften. Temaet var strandhuse, huse og gårde i, og omkring byen.


Billederne fik stor succes og gode anmeldelser, bl.a. fra Tom Jørgensen, kunstanmelder og redaktør på Danmarks førende kunsttidsskrift. De blev endvidere præsenteret i hans bog ”101 Kunstnere 2022/23”

Efterhånden fik husene et mere og mere abstrakt præg, som kulminerede i efteråret 2022 med det nuværende spirituelle udtryk.





Kaas rimer på Høst ?


Torben Kaas, en af Vest Sjællands mest særegne kunstnere, har igennem de seneste år for alvor har slået sit navn fast med sine motiver og strandhuse fra Bisserup. Lyset og de kraftige rustikke farver er blevet hans kendetegn.

Turkisblå og orangerøde nuancer går ofte igen, og der er altid et skær af mystik og eventyrlyst i hans kompositioner. Men hvor er det vi har set det før, denne poetiske og samtidig kompromisløse tilgang til landskabsmaleriet ?


Det er blandt andet hos den bornholmske maler Oluf Høst, som har samme sårbare, farverige råhed i sine billeder.

Høst malede sine billeder i naturen, midt i det scenarie han var i gang med at skildre, og gjorde dem færdig i sit værksted i Gudhjem. Kraftige komplementære farver, som blev påført lærredet i hurtige strøg, for derefter at blive skrabet af igen. Altid i flere lag, hvor hvert lag havde sin berettigelse. Eller i tynde fine luftige strøg hvor lærredet sommetider fik lov til at skinne igennem. Mørke billeder eller lyse billeder, og altid billeder med en indre skønhed, og et farvespil som man intuitivt blev draget af. Høst lagde aldrig skjul på den store betydning Cezanne havde haft for ham


Torben Kaas har tydeligvis kigget Høst over skulderen, og bruger stort set samme metode og samme farvepallet også tilpasset årstiderne :


”Mine billeder udspringer vel af en form for naturalisme skulle jeg mene. De bliver i hvert fald skabt udendørs og får tilført passende mængder vejr, vind. Og lyset. Lyset har altid en vigtig rolle, og er med til at løfte dem ind i en metafysisk virkelighed. Jeg holder umådelig meget af de gyldne jordfarver, der har denne autentiske tyngde, som skaber forbindelsen fra landskabet til lærredet. Og så er der farven blå, i alle dens afskygninger, som har en tydelig majestætisk, spirituel tråd i sig. Blå er altid til stede. I himlen og havet, eller i lyset en tidlig morgen eller i skumringstiden”.


Forbindelsen til den gamle mester er intakt.


Kaas, udtalt med bornholmsk accent, kan i øvrigt nemt komme til at lyde som noget der hører klippeøen til. Og det er ikke helt forkert. En kaas er, i Bornholmsk terminologi, et naturligt indhak i klippen, som kan bruges som et leje for mindre både. Navnet Kaas optræder flere steder på øen.


Cezanne havde sit ”Mont Sainte-Victoire” og Høst sit ”Bognemark”. Motiver som de malede igen og igen. Kaas har sine ”strandhuse” og motiver fra Bisserup som bliver skildret om og om igen.

Så det er ikke mærkeligt hvis Kaas i nogen henseende kommer til at rime på Høst.



Efteråret har altid været min foretrukne periode.


De våde fugtige farver gør stort indtryk på mig. Vinden har en bestemt tone. Det samme har himlen og regnen.

Visheden om at noget slutter, og noget andet er ved at begynde, kan mærkes over alt. Sommerens hektiske virvar er ovre, og harmoni og ro sænker sig.


Jeg går ved stranden. Omkring havnen. Eller langs Skoleengen hvor jeg laver skitser med blyant på papir. Eller tager fotos, og går hjem i værkstedet og arbejder videre med motiverne. Altid i mange lag, både med pensel og med spartel. Bisserup har en magi som er svær at komme uden om.


Jeg er vel abstrakt naturalist, hvis nogen spørger. Men generelt bryder jeg mig ikke om ismer og kunstretninger. Kunst skal komme fra hjertet, og stikke dybt. Når jeg maler mine billeder er det blevet et meget personligt anliggende. Jeg er ydmyg over for opgaven, og jeg venter med glæde på inspirationen.


Et maleri er længe under vejs. Heldigvis. Det er processen som har den virkelige kvalitet. Ceremonien. For når et maleri bliver skabt, er det en højtidelig seance, som kræver imødekommenhed og vilje til at modtage, og give. Selvom motivet er fundamentet, er det på ingen måde givet hvor det fører hen.


Et hus. En horisont. En mark eller strand eng, er i begyndelsen konkret og fotografisk. Men allerede efter de første penselstrøg får de karakter, som på sin vis er i billedet hele tiden. Der forbliver de, og lever under alle de efterfølgende lag. Selvom de knap nok kan skimtes. Alt tæller.


Jeg har igennem årene lært at lytte til billedet. Jeg tænker ikke så meget på resultatet undervejs. Jeg får at vide når det er færdigt. Hvis jeg selv prøver at presse billedet i en bestemt retning, går det som regel galt. Der er ingen smutveje eller hurtige løsninger.


Jeg arbejder helst med en palet af kraftige jordfarver. Gylden okker, orangegul, italiensk rød, brændt umbra, turkis grøn og kobolt blå. Duften af oliefarverne og terpentinen er med til at sætte processen i gang.


Den gamle ”naturpsalmist Oluf Høst” spøger dog hele tiden. Hans fokus på farvernes substans og stoflighed, er noget jeg vender tilbage til og husker.


 




Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Danmarks førende kunsttidsskrift Kunstavisen skriver om Torben Kaas´ billedverden :


- Lyset synes næsten at komme indefra - 


Lyset

Man aner motivet: et eller flere små huse. Gamle huse, måske med stråtag. Antydningen af et landskab, bakker, klitter, en sø, og så ellers himlen foroven.

Det er dog ikke husene eller landskabet, der er Torben Kaas´ hovedmotiv. Det er lyset selv. Lyset, der indhyller alt i et slør af farve, udvisker konturerne og får hele billedet til at vibrere, som var det et fatamorgana i en ørken.



Intuitivt og ekspressivt maleri

Teknikken og optikken minder om impressionisternes med den vigtige forskel, at disse brugte små kommalignende penselstrøg, anvendte rene ublandede farver og fokuserede al deres energi på præcist at fange sollyset på det og det tidspunkt af døgnet og på den bestemte tid af året. Derfor føles deres malerier også realistiske. Som noget, der er set, observeret og gengivet på en så objektiv måde som muligt.

Sådan er det ikke med Torben Kaas´ malerier. Han arbejder med brede penselstrøg, voldsommere kontraster mellem lys og skygge og med ridser og hakker i malingen efterladende en grovere tekstur enkelte steder. Resultatet er et mere dramatisk, intuitivt og ekspressivt maleri end impressionisternes.



Spirituel oplevelse

Det føles, som om Torben Kaas overskrider naturalismen især i lys/skygge-virkningerne. Lyset synes magisk, og når han lader en skakt af hvide og lyseblå toner stråle ned over den mørke jord og den faste materie, er virkningen som i en skabelsesberetning: det guddommelige skær, der opløser Kaos på den første dag.

Man kan kalde denne oplevelse spirituel, religiøs, magisk eller, hvad man nu vil. Hovedsagen er, at vi alle har haft den: betragtende en specielt pragtfuld solnedgang, et bestemt lysskær hvilende over landskabet eller solens gule stråler, der pludselig bryder igennem uvejrsskyerne. Selv for en højteknologisk sjæl i det 21. århundrede er sådanne oplevelser stadig bjergtagende.



Universelle malerier

Det gør derfor heller ikke så meget, at vi ikke præcist kan identificere Torben Kaas´ geografiske udgangspunkt. Det kan være alle steder, selvom man nok aner, at vi er på den nordlige halvkugle og, farverne taget i betragtning, i det Skandinavien, vi deler som levested med kunstneren. Pointen er bare, at dette er universelle malerier med universelle referencer.

Når man ser på Torben Kaas´ malerier, genoplever man de magiske øjeblikke, man selv har haft i naturen og landskabet. Man digter med, man husker, og man glædes

 

 

Torben Kaas - Presse info

Torben Kaas ( F. 1960 )

Mail: torbenkaas@torbenkaas.dk

Tlf.: 28998200

Web: torbenkaas.dk

Facebook- Torben Kaas - Kunst

Instagram- torben.kaas.art


Bio : 

 

Meine ersten Bilder malte ich im Sommer 1990, als ich zusammen mit drei Freunden die Kunstgruppe KARLA in Næstved gründete. Wir waren alle arbeitslos und trafen uns am

Morgen, studierten Kunstbücher, probierten verschiedene Techniken aus, malten und tranken

viel Kaffee im örtlichen Café.


Die folgenden drei Jahre konzentrierten sich ganz auf die Malerei, wobei ich in verschiedenen Kunstvereinen, Banken sowie öffentlichen Ämtern und Restaurants ausstellte. 1991 verbrachte ich drei Monate an einer Kunstschule in Holbæk mit konzentriertem Unterricht, sowohl in Technik als auch in Kunstgeschichte, in dem ich z.B. Pierre Beskow folgte. In dieser Zeit fand ich große Inspiration bei den dänischen Malern Oluf Høst und Per Kirkeby. 1995 zog ich nach Kopenhagen und lernte Kurt Trampedach durch den Film „Der Mann auf dem Berg“ kennen, der sein Leben als Künstler in den Pyrenäen in Frankreich schilderte. Es war der Beginn von drei Jahren hochspirituellen, abstrakten Bildern, in denen ich in meditativen Sitzungen die Kraft intuitiver Energien entdeckte.


Ende der 90er Jahre zog ich aufs Land und habe die Malerei auf Kosten des Liederschreibens, der Musik und der Konzerte etwas in den Hintergrund gedrängt.

Im folgenden Jahr veröffentlichte ich eine ganze Reihe von Platten in verschiedenen Genres.

Ich hatte nebenher weiter Ausstellungen.


Im Jahr 2018 rückte die Malerei wieder den Mittelpunkt und ich malte eine Reihe von Bildern mit Motiven aus Bisserup. Die Bilder wurden in Galerien im ganzen Land ausgestellt und

verkauft. Die Motive waren naturalistisch und die Palette bestand wiederum aus starken und kräftigen Erdfarben. Das Licht war im Fokus.. Das Licht, das ich morgens und abends auf den Strandengen in Bisserup sah und erlebte. Das Thema war Strandhäuser, Häuser und

Bauernhöfe in und um das Dorf. Die Bilder waren sehr erfolgreich und erhielten gute Kritiken, u.a von Tom Jørgensen,

Kunstkritiker und Herausgeber Dänemarks führendem Kunstmagazin. Sie wurden auch in seinem Buch „101 Künstler 2022/23“ vorgestellt.

Nach und nach bekamen die Häuser eine immer abstraktere Ausprägung, die im Herbst 2022 den Höhepunkt des aktuellen spirituellen Ausdrucks erreichte.

 

 

Kaas reimt auf Høst?

Torben Kaas, einer der markantesten Künstler Westseelands, hat sich in den letzten Jahren mit seinen Motiven und Strandhäusern aus Bisserup einen Namen gemacht. Das Licht und die kräftigen rustikalen Farben sind zu seinem Markenzeichen geworden. Türkisblaue und orangerote Farbtöne kehren oft wieder, und in seinen Kompositionen steckt

immer ein Hauch von Mystik und Abenteuerlust. Aber wo haben wir sie schon einmal gesehen, diese poetische und zugleich kompromisslose Herangehensweise an die

Landschaftsmalerei?


Es ist unter anderem der Bornholmer Maler Oluf Høst, der in seinen Bildern die gleiche verletzliche, farbenfrohe Rohheit aufweist. Høst malte seine Bilder in der Natur, mitten in dem Szenario, das er darstellte, und vollendete sie in seiner Werkstatt in Gudhjem. Kräftige Komplementärfarben wurden in schnellen Strichen auf die Leinwand aufgetragen und dann wieder abgekratzt. Immer in mehreren Schichten, wobei jede Schicht ihre Berechtigung hatte. Oder in dünnen, feinen, luftigen

Strichen, bei denen die Leinwand manchmal durchscheinen durfte. Dunkle Bilder oder helle

Bilder, und immer Bilder mit einer inneren Schönheit und einem Farbenspiel, zu dem man sich intuitiv hingezogen fühlt.

Høst verbarg nie die große Bedeutung, die Cezanne für ihn hatte.


Torben Kaas hat Høst offensichtlich über die Schulter geschaut und verwendet grundsätzlich die gleiche Methode und die gleiche Farbpalette, auch angepasst an die Jahreszeiten:

Meine Bilder entspringen einer Form des Naturalismus, würde ich sagen. In jedem Fall werden sie im Freien angelegt und erhalten entsprechend viel Witterung und Wind. Und das Licht. Das Licht spielt immer eine wichtige Rolle und hilft dabei, sie in eine metaphysische Realität zu erheben. Ich liebe die goldenen Erdtöne, die dieses authentische Gewicht haben und die Verbindung zwischen der Landschaft und der Leinwand herstellen. Und dann ist da

noch die Farbe Blau in all ihren Schattierungen, die einen ausgesprochen majestätischen, spirituellen Kern in sich trägt. Blau ist immer präsent. Am Himmel und im Meer, oder im Licht eines frühen Morgens oder in der Abenddämmerung.“ Die Verbindung zum Altmeister ist intakt.


Kaas, mit Bornholm-Akzent ausgesprochen, kann auch leicht wie etwas klingen, das zurFelseninsel gehört. Und das ist nicht ganz falsch. Ein Kaas ist in der Bornholmer Terminologie

eine natürliche Kerbe im Felsen, die als Liegeplatz für kleinere Boote genutzt werden kann. Der Name Kaas kommt an mehreren Stellen auf der Insel vor. Cezanne hatte seinen „Mont Sainte-Victoire“ und Høst seinen „Bognemark“. Motive, die sie immer wieder malten. Kaas hat seine „Strandhäuser“ und Motive aus Bisserup, die immer wieder abgebildet werden.

Daher ist es nicht verwunderlich, wenn sich Kaas in gewisser Hinsicht auf Høst reimt.

 

 

 

Der Herbst war schon immer meine Lieblingsjahreszeit.

Die nassen, feuchten Farben machen einen großen Eindruck auf mich. Der Wind hat einen bestimmten Ton. So der Himmel und der Regen. Die Gewissheit, dass etwas endet und etwas anderes beginnt, ist überall zu spüren. Die Hektik des Sommers ist vorbei und Harmonie und Ruhe kehren ein. Ich gehe am Strand entlang rund um den Hafen. Oder entlang der Wiesen, wo ich Skizzen mit Bleistift auf Papier mache. Oder ich mache Fotos und gehe nach Hause in die Werkstatt und arbeite weiter an den Motiven. Immer in vielen Schichten, sowohl mit Pinsel als auch mit Spachtel.


Bisserup besitzt eine Magie, der man sich nur schwer entziehen kann. Wenn man mich fragen würde, bin ich wohl ein abstrakter Naturist. Aber generell mag ich keine Ismen und Kunsttrends. Kunst muss von Herzen kommen und tief gründen. Wenn ich meine Bilder male, wird es zu einer sehr persönlichen Angelegenheit . Ich bin demütig der

Aufgabe gegenüber und freue mich auf die Inspiration.


Die Entstehung eines Gemäldes dauert lange. Glücklicherweise. Es ist der Prozess, der die wahre Qualität hat. Die Zeremonie. Denn wenn ein Gemälde entsteht, ist es eine feierliche

Angelegenheit, die Gastfreundschaft und die Bereitschaft zum Empfangen und Geben erfordert. Obwohl das Motiv die Grundlage bildet, ist keineswegs vorgegeben, wohin es führt.

Ein Haus. Ein Horizont. Ein Feld oder eine Salzwiese ist zunächst konkret und fotografisch. Doch schon nach den ersten Pinselstrichen nehmen sie einen Charakter an, der gewissermaßen immer im Bild ist. Der bleibt und lebt unter allen nachfolgenden Schichten. Obwohl er kaum zu erkennen sind. Alles zählt.


Im Laufe der Jahre habe ich gelernt, auf das Bild zu hören. Über das Ergebnis denke ich unterwegs nicht allzu viel nach. Ich bekomme Bescheid, wenn es fertig ist. Wenn ich selbst

versuche das Bild in eine bestimmte Richtung zu drängen, geht das meist schief. Es gibt keine Abkürzungen oder Schnelllösungen.

Ich arbeite am liebsten mit einer Palette kräftiger Erdtöne. Goldocker, Orangegelb, Italienisches Rot, gebranntes Umbra, Türkisgrün und Kobaltblau. Der Duft der Ölfarben und des Terpentins helfen dabei den Prozess in Gang zu setzen.


Allerdings spukt der alte „Naturpsalmist Oluf Høst“ ständig. Sein Fokus auf die Substanz und Körperlichkeit der Farben ist etwas, an das ich zurückdenke und an das ich mich erinnere.


Ud over maleriet spiller jeg kontrabas i forskellige sammenhænge. JazzTour - Hot Club Gypsy - Side By Side. Fortrinsvis jazz standards og gypsy jazz. Og har i øvrigt været aktiv musiker det meste af mit liv. Følg med på min YouTube kanal : https://www.youtube.com/@torbenkaas


English



Kaas rhymes with Høst ?

Torben Kaas, one of West Zealand's most distinctive artists, has in recent years really established his name with his motifs and beach houses from Bisserup. The light and the strong rustic colors have become his hallmark.

 

Turquoise-blue and orange-red shades often recur, and there is always a hint of mystery and adventure in his compositions. But where have we seen it before, this poetic and at the same time uncompromising approach to landscape painting?

 

It is, among other things, with the Bornholm painter Oluf Høst, who has the same vulnerable, colorful rawness in his pictures.

 

Høst painted his pictures in nature, in the middle of the scenario he was depicting, and completed them in his workshop in Gudhjem. Strong complementary colors applied to the canvas in quick strokes, then scraped off again. Always in several layers, where each layer had its justification.

 

Or in thin fine airy strokes where the canvas was sometimes allowed to shine through. Dark pictures or bright pictures, and always pictures with an inner beauty, and a play of colors that you were intuitively drawn to. Høst never hid the great importance Cezanne had had for him.

 

Torben Kaas has clearly looked over Høst's shoulder, and uses basically the same method and the same color palette, also adapted to the seasons:

 

"My pictures spring from a form of naturalism, I should say. In any case, they are created outdoors and receive appropriate amounts of weather and wind. And the light. The light always has an important role and helps lift them into a metaphysical reality.

 

I absolutely love the golden earth tones that have this authentic weight that creates the connection from the landscape to the canvas. And then there is the color blue, in all its shades, which has a distinctly majestic, spiritual thread in it. Blue is always present. In the sky and the sea, or in the light of an early morning or at dusk”.

 

The connection to the old master is intact.

 

Kaas, pronounced with a Bornholm accent, can also easily sound like something that belongs to the rocky island. And that's not entirely wrong. A kaas is, in Bornholm terminology, a natural notch in the rock that can be used as a berth for smaller boats. The name Kaas appears in several places on the island.

 

Cezanne had his "Mont Sainte-Victoire" and Høst his "Bognemark". Motifs that they painted again and again. Kaas has its "beach houses" and motifs from Bisserup, which are depicted over and over again.

 

So it is not strange if Kaas in some respect rhymes with Høst.

 

 

 

Bio:

 

I painted my first pictures in the summer of 1990, when I started the art group KARLA in Næstved together with three friends. We were all unemployed, and met in the morning where we studied art books, tested different techniques, painted and drank a lot of coffee at the local café.

 

The following three years there was full focus on painting, where I exhibited in various art associations, banks, and public offices and restaurants. In 1991 I spent three months at an art school in Holbæk, with concentrated teaching. Both in technology, but also in art history, where I e.g. followed Pierre Beskow. During that period, I found great inspiration in the Danish painters Oluf Høst, Per Kirkeby.

 

In 1995 I moved to Copenhagen and became acquainted with Kurt Trampedach through the film "The Man on the Mountain", which depicts his life as an artist in the Pyrenees in France. It was the start of three years of highly spiritual, abstract images, during which I discovered the power of intuitive energies in meditative sessions.

 

In the late 90s, I moved to the countryside and put painting a bit in the background at the expense of songwriting, music and concerts. In the following years I released quite a few records in different genres. I was still exhibiting though.

 

In 2018, painting again became the main focus, and I painted a number of pictures with motifs from Bisserup. The pictures were exhibited and sold in galleries around the country. The motifs were naturalistic and the palette again consisted of intense and strong earth colours. The light was in the center. The light that I saw, and experienced, on the salt marsh in Bisserup morning and evening. The theme was beach houses, houses and farms in and around the town.

The pictures were very successful and received good reviews, including Tom Jørgensen, art critic and editor at Denmark's leading art magazine. They were also presented in his book "101 Artists 2022/23"

 

Gradually, the houses took on a more and more abstract feel, which culminated in autumn 2022 with the current spiritual expression.

 

Kontakt